Det har har vi glædet os til at fortælle jer: Familiekalenderen 2024 er landet! Og den er flot!

For fjerde år i streg har vi samarbejdet med vores venner hos Kartotek Copenhagen om at skabe årets kalender.

Kartotek Copenhagen står for papirvarer i høj kvalitet og virkelig smukt design – som jeg så har fået lov til at fucke lidt op med krøllede tegninger opmuntrende bemærkninger i løbet af året for at få familielivet til at glide lidt lettere.

Du tegner selv de spalter, du har brug for, for at holde styr på lige præcis din familie, og du er meget velkommen til at skrive oveni mine reminders, hvis ikke du synes de er relevante, eller skal noget vigtigere den dag.

Kalenderen er trykt i pantonefarver og vi er personligt meget tilfredse med den i år. Den kommer i A3 med spiralryg og ophæng, så du nemt kan hænge den op på et søm eller på opslagstavlen.

Kombiner evt familiekalenderen for det store overblik med ugekalenderen, hvor der er plads til at gå lidt mere i detaljer med logistikken, det gør jeg selv med overvældende succes (når jeg husker det).


Jeg håber I kan lide den!
Kh Line Jensen og team

P.s. Hvis du køber Familiekalenderen 2024 mellem 31. august og 10. september, får du gratis kalenderen for 2023 med. Så har du et sæt og kan komme i gang med det samme.

Hvis du allerede har en kalender for i år, kan du selvfølgelig også blive fri, så klikker du bare tilbuddet fra.